Studietur til Sdr. Felding Varmeværk
Studieturen var med besøg hos Sdr. Felding Varmeværk for at se og høre deres erfaringer med industrielle varmepumper. Driftslederen var meget tilfreds med de nye anlæg og deres funktion.
Beskrivelse af anlægget
Sdr. Felding Varmeværk indviede i slutningen af 2022 deres 4 MW varmepumpeanlæg, 10 MW elkedel og akkumuleringstank, som skal fungere i kombination med to ældre fliskedler. Driftslederen for varmeværket i Sønder Felding, Tonny Dam Jensen, var meget tilfreds med det nye anlæg, som har fungeret efter hensigten.
Inviteret af varmepumpe leverandør
Vi var inviteret af varmepumpeproducenten Fenagy A/S, som er førende indenfor CO2-varmepumper. Vi forventer at Fenagy, i konkurrence med andre leverandører, vil give tilbud på et komplet varmepumpeanlæg til vores varmeværk.
Udover projektgruppen fra Øster Bjerregrav og Over Fussing Varmeværk, deltog også to andre projektgrupper, som arbejder for fjernvarmeværker i Assentoft og Spentrup, samt vores fælles samarbejdspartner, TLV-Forsyning.
Hvordan fungere teknologien?
Fenagy gav en grundig introduktion til teknologien. Et komplet varmepumpesystem består af forskellige separate komponenter, heriblandt bl.a. kompressorer, fordampere, afisningsudstyr, varmevekslere mv.
Firmaet udvikler selv nogle af delkomponenterne, og står derudover for at sammensætte, montere, indkøre og servicere det komplette system.