Fjernvarmen kan sparke naturgas ud
Stadig stor import af naturgas fra Rusland
I første halvår 2023 er der importeret 14% af EUs naturgas forbrug fra Rusland. Det er et stort fald, og er muliggjort ved at EU køber gas fra lande som Norge og USA. Der kan ikke udvindes yderligere gas fra EU eller Norge, og derfor kan det blive svært helt at undvære den russiske gas. Vil man dette skal man istedet sænke forbruget af naturgas yderligere.
Der er stor afhængighed af import
Siden 1991 er import af energi til EU steget fra 50% af samlet forbrug, til idag at være 56% af forbruget. Det gør EU udsat, ikke alene fordi gas fra Rusland stadig importeres, men også fordi vi er meget afhængige af import fra andre steder i verden.
Fjernvarme i Øster Bjerregrav og Over Fussing sparker naturgasen ud
Energikilden bag det nye værk er primært strøm fra danske sol- og vindmølleparker. Det sikrer 2 ting: Mindre afhængighed af russisk gas, og mindre afhængighed af energi fra andre dele af verdenen. Begge dele er sund fornuft, og gør at EU mange år frem har større valgfrihed af lande der samarbejdes med, og hvilken pris der skal betales for energien.
Energi før og fremad
På figur t.h. er vist energiforsyningen for EU fremad. Aktuelt er der ca. 15% af energien som forsynes fra fjernvarme (district heating), og scenariet er at der i år 2030 er 20% og i år 2050 sker en stigning til hele 48% der forsynes fra fjernvarme.
I Danmark gør vi det allerede godt, og har aktuelt 55% af energiforsyningen som fjernvarme, men vi kan også forbedre os. Fjernvarmerørene som udlægges giver eksempelvis større fleksibilitet, så vi i fremtiden kan bruge andre varmekilder, herunder overskudsvarme fra industrien eller geotermisk varme for undergrunden.
Artikel skrevet af Joachim Glerup Andersen, TLV Forsyning.
Kilde bag er: "Heat Matters: The Missing Link in REPower EU" (2023) udgivet af Aalborg Universitet.